Det sker på skolen:

Skoleåret er igang

Vi har nu været igang i 4 uger, og eleverne har haft en god opstart og givet et godt indtryk. Der har været opstartsuge med udflugt og overnatning ved Svinkløv camping, hvor der blev sovet i telte, hygget og eleverne og lærere fik lært hinanden lidt bedre at kende. Til HHE-dagen torsdag d. 30. august, startede vi med kontaktsholdsvolley turnering, hvor forstanderens kontakthold vandt en kontroversiel sejr :). Derefter var drenge og piger opdelt med forskellige aktiviteter, og dagen sluttede med fælles sangtime, hvor eleverne virkelig sang godt med. Derudover er fodboldholdene kommet igang og om ikke så længe starter også håndboldholdene op med kampe. Og så er vi selvfølgelig igang med den almindelige boglige undervisning. Det kan være lidt hårdt her efter ferien, men eleverne går til den og vi er sikre på at de kommer til at få et godt udbytte af undervisning og opholdet i sin helhel. Som skole glæder vi os rigtig meget til den kommende tid som bl.a. byder på NM i fodbold, flere weekendarrangementer og første fællesweekend d. 28-30 september med familiedag lørdag og efterskolernes dag søndag.