Det sker på skolen:
Forside / Nyt fra efterskolen / Forældredagen

Forældredagen

Lørdag den 26. september havde vi forældredag på HHE. Alle glædede sig utrolig meget til at se deres forældre igen.

Dagen startede ud kl. 11, hvor alle forældrene ankom.

Vi spiste middagsmad i kontaktholdene sammen med forældrene, så ens forældre kunne møde de mennesker man tilbringer så meget tid med. Under frokosten spillede bandet med eleverne fra skolen, og eleverne sang skolens sang for forældrene.

Efter middag fik hver elev udleveret et lille skoleskema, som eleven og forældre skulle følge. Der var blandt andet idræt, sang, folkedans, tysk, fysik osv. så forældrene kunne få et indblik i, hvordan vores timer foregår sådan nogenlunde.

Vi sluttede af med at lave vores gymnastikopvisning, som vi havde glædet os til. At stå der på gulvet med alle eleverne er en helt speciel følelse, og her mærker man virkelig, hvilket sammenhold og fællesskab, vi har på skolen.

Vi håber også forældrene fik indblik i, hvad det er, vi går og laver på skolen.

Forældredagen