Det sker på skolen:
Forside / Nyt fra efterskolen / De tossede hersker på HHE

De tossede hersker på HHE

HHE-nyt har undersøgt stemningen på efterskolen – hvad finder eleverne hyggeligt, sjovt… fedt. Redaktionen har spurgt: Hvad laver man, når man skal lave noget tosset her på stedet?

Så laver jeg sjov og ballade med Astrid. F.eks. i tysk den anden dag; der var vi ballademagere. Det er lidt svært at forklare. Jeg tror bare, man griner af noget, der ikke er sjovt. I dag spurgte jeg Malene om en ordbog, fordi jeg skulle ned og handle, og jeg skulle slet ikke ned og handle, men ned og skrive ud. Det grinte vi ret meget af. Ellers når vi spiller partners om aftenen. Astrid kender nemlig ikke spillet, så det bliver ret sjovt. Og Jesper og Bjarke snyder. Laura

Den der tur, hvor vi skulle sove i telte, og så skulle vi sove med nogen, vi ikke kendte. Der lærte vi hinanden bedre at kende. Der var nogen, de råbte og skreg. Det regnede helt vildt. Også da vi skulle lave mad. Det var ret sjovt og hyggeligt. Det er meget med det der fællesskab, som når du er sammen med de andre. Have de andre omkring dig. Du kan f.eks. altid finde nogen at spille brætspil med. Og jeg kan godt lide konkurrence, hvor vi råber og skriger… og måske snyder lidt. Det gør at fællesskabet… er ret fedt. Joakim

Altså de tossede ting… Vi skulle spille tegn og gæt. Det blev bare vildt. Fordi der er tid på. Så råber vi af hinanden, fordi vi er konkurrencemennesker. Det er f.eks. sammen med Tuku, Emma, Rebekka og sådan nogen. Vi er nok flere, der er mest tossede. Mig, og Ida og Rebekka. Vi er gode til at gejle hinanden op. Når jeg leger tosset, er jeg meget glad. Sådan lidt overglad, måske. Vi griner af skøre ting. Ditte S

Fællesbadninger. Det er mega hyggeligt. Det er en god ting. Der sker ting og sager. Og når vi spiser ren Nutella sent om aftenen, det er en anden ting. Det sjoveste er 22.20, og lærerne råber kom ind, og man kun har et håndklæde omkring sig og løber rundt. Det er det sjoveste. Alle sammen er ret tossede. Det er forskelligt fra dag til dag, hvem det er. Så hører vi One Direction. Og da der var sne, tog folk en dukkert i sports-bh. Vi griner alle sammen om aftenen. Vi skulle lave kage en dag, og så brændte det på og lugtede mega-brændt og så gik røgalarmen, og det var et sjovt. Signe, Camilla A, Katrine K, Simone B og Caroline K

Lukas K absolut. Han er den der er mest tosset. Han er bare god til at lave sjov og fis og ballade. Nøgenløb, det er han god til på gangene. Torsdagsbarbering. Det er en fem-seks stykker. Jacob A, pigernes ven, render rundt og laver ballade. Han kommer ind og invaderer vores værelse. Det er bare sådan lidt hygge. Rolf, der er ikke noget, han ikke kan finde på. Han råber og skriger, fordi han altid får et chok. Han har så nemt ved at få et chok. I fællesstuen, så sidder vi nogle gange derude og laver mad og råber og hygger og snakker. Og fællesskidning med Jesper, Morten A og Laurids. Det er hver aften! Søren, Jesper K, Jakob A

Det kan jeg ikke lade være med, det med at gøre noget tosset. Når jeg har fritime, eller om aftenen, når jeg er sammen med drengene. Især med Jeppe, der er det værst. Vi har lidt vores egen form for humor. Vi tosser rundt. Vi går rundt og laver vores egne underlige ting. Vi kan lave lyde. Jeg kan ikke sige, hvad for nogen lyde. Det er sådan noget, kun Jeppe og jeg synes er sjovt. Og så hopper vi på hinanden. De andre siger, vi er mega mærkelige. Men de skulle bare prøve at opleve det samme. Rasmus.

Af Nikolaj Rasmussen