Kategori Arkiver: Nyt fra efterskolen | Han Herred Efterskole

Verdensmanden der fik os til at lytte

Han sad bare der, midt i foredragssalen. Man kunne intet se på ham, han så ganske normal og velfungerende ud. Men da han begyndte at snakke, kunne man høre det på ham. Han snøvlede lidt, når han snakkede; ikke at det gjorde noget.

Han hed Thomas Sinding og var 21 år, da ulykken skete. Han syntes selv, han var en verdensmand dengang. Han var verdens bedste billist ifølge ham selv; der var ingen, der kunne stoppe ham. Han havde kørt på en lige landevej, og han måtte egentlig kun køre 80 km/t. Men når han var verdens bedste billist, havde han fuld kontrol over det. Først slingrede bilen ud i grøften til venstre, og derefter over i grøften i højre side. Han ramte grøftekanten, og bilen fløj flere meter væk. Han landede på en grund, hvor ejeren af grunden arbejdede hos Falck. Han og hans familie sad i hallen og grillede, og han kunne sagtens høre, at det ville ende galt.

Thomas kom på sygehuset og lå i koma i lang tid. Han blev forflyttet til et neurocenter i Hammel, som er et genoptræningscenter for hjerneskadede.

I dag er Thomas’ hverdag meget præget af hans skade. Hans hverdag er meget struktureret og kræver meget genoptræning. Men ud over det er han ganske velfungerende og kan klare en hverdag. Han har nu også fået en kæreste, og de har for nylig fået en lille dreng. Men ulykken har mærket ham for livet.

Det var det, vi fik at vide på foredraget torsdag aften, da vi havde besøg af Thomas Sinding, og det glemmer vi nok ikke lige foreløbig.

 

Skrevet af Thea Juul  Larsen

Det lille pusterum

Det er ren afslapning”

Spredt ud over sofaerne i pejsestuen ligger 5 elever og snakker om pinlige historier, og hvad der ellers er sket i løbet af weekenden, som resten af skolen bare må vide. I hallen har andre elever time og venter på, det bliver deres tur til at lave ingenting. For nogle er det blot en enkelt time, hvor de kan gøre, som de lyster, men alligevel bliver den nydt til det fuldeste.

Hvad man bruger sin fritid på efterskole på, er meget forskelligt fra person til person. For pigerne er det meget samværet, som betyder noget. ”Pigenhyggen og det sociale er helt klart det bedste”, siger Katrine W., mens hun sluprer sin kop nudler i sig. Rundt om hende i opholdsstuen sidder en flok piger, som synger med på MGP-sange og sludrer om det seneste sladder. På værelserne summer det også af folk, som enten sidder og får en privat snak eller laver de lektier, som ikke kan nås på den korte lektietime.

Selvom folk er spredt, er der en ting, som fritimerne specielt bliver brugt på; Mad. ”Man kan bare sidde og fråse en hel masse mad!”, mener Pernille K., der ligesom Katrine sidder på sofaen og smovser en pakke kiks i sig. Slikpapiret flyder på bordene omkring dem sammen med de halvtømte coladåser. Alt i alt kan fritimerne sammenlagt beskrives med et godt citat sagt af Ann Louise: ”Der er altid en afslappet stemning, og alle virker glade”. 

Af Rikke Nygaard