Kategori Arkiver: Nyt fra efterskolen | Han Herred Efterskole

5 skarpe med Rune Jørgensen

Denne måned er det Rune, som måtte igennem de 5 skarpe, og her fik vi nogle meget anderledes svar end fra sidste måneds offer…

Her er hvad Rune svarede:

  • Hvad adskiller dig fra de andre lærer?

Ingen tvivl – Det er mit udseende.

  • Hvis du var strandet på en øde ø, hvilke 3 ting ville du så tage med på den?

Jeg ville tage en båd med, så jeg kunne sejle væk, en stor madpakke og en motor til båden.

  • Hvad er din vildeste oplevelse fra 90’erne?

Ingenting! Jeg var 4-14 år, så der skete ikke rigtig noget vildt. Måske blå mandag, men jeg føler, at der burde være et eller andet, som har været mere traumatiserende for mig.

  • Hvis du havde 1. million kr. hvad ville du så bruge dem på?

Jeg ville afbetale min gæld, og så ville jeg tage ud at rejse.

  • Hvad er det bedste ved at arbejde på HHE?

Det bedste er gymnastikopvisninger, når vi skal ud og vise dem.
 Kender man Rune og er omkring ham til hverdag, kan disse svar kun kaldes for typiske Rune. Den lidt sarkastiske tone med nogle stadigt seriøse svar. Alt i alt kan man vel kun kalde Rune for en logisk tænker.

 

Af Rikke Nygaard

Rune Jørgensen
Rune Jørgensen

Mindre kopier af os selv

Små trippende fødder kunne man høre komme ind ad døren. En hel masse forventningsfulde børn skulle snart opleveet døgnHan Herreders Ungdomsskole.

Fra den 29. til den 30. november var der søskendeweekend. Vi måtte få lov til at tage søskende med, og så skulle de opleve et døgn på en efterskole. Lærerne og eleverne havde lavet en hel masse aktiviteter til børnene. Mange af dem syntes, det var ret godt. Min egen lillebror syntes også, det var rigtig godt, og han var ret skeptisk omkring det med, at han skulle herop i starten, men hans syn ændredes fuldstændigt.

Vi lavede mange forskellige aktiviteter. Da de kom, og klokken blev 16, skulle vi ind i hallen og lave noget, der kunne ryste os sammen. Der dansede vi blandt andet folkedans. Det var der mange af børnene, der syntes var sjovt. Ved 19-tiden skulle vi på stationsløb, og der skulle vi på forskellige stationer, hvor der for eksempel var gæt og grimasser. Efter det kunne man selv bestemme, hvad man ville lave.

Om lørdagen var der to moduler, hvor man selv kunne vælge, hvad man ville lave. Jeg havde skrevet min lillebror og mig på juleklip. Det var han ret utilfreds med, så han gik ind og så fodbold. Til sidst var der æbleskiver til alle, og alt i alt var det en god weekend.  

 

Af Amalie Dahlgaard