Kategori Arkiver: Nyt fra efterskolen | Han Herred Efterskole

Fake News: En varm kop kakao

Jeg vidste, de ville grine, når de hørte, hvad der var sket. Det er også bare typisk mig.

Koppen var fyldt op med varm kakao med 2 teskefulde sukker, og min nye hvide T-shirt matchede pænt mine mørke cowboybukser. Flere familier gik sammen med en nuværende elev, som viste dem rundt på skolen. Jeg stirrede intenst ned på kakaoen og sørgede for, at den ikke skvulpede over. Forsigtigt åbnede jeg døren ind til spisesalen, hvor en masse familier sad og nød et stykke kage til deres kaffe eller saftevand. Et dæmpet råb lød fra den anden side af salen: ”Pernille!”

Med et sæt kiggede jeg op, og det var her, det hele gik galt for i stedet for at stå stille, mens jeg ledte efter stemmens ejermand, gik jeg videre. Den ene fod fik snoet sig bag ved den anden, og pludselig lå jeg med et brag på gulvet. Den varme kakao lå som en pøl under mig. Rundt om i salen kunne jeg høre både højrystede, men også en smule tilbageholdte grin. Mens skammen fyldte min krop, rejste jeg mig langsomt op. Den pæne hvide T-shirt var nu helt lortebrun, og cowboybukserne var blevet endnu mørkere; noget som jeg ikke troede var muligt. Min hud begyndte at brænde.

Et par genkendelige grin røg direkte ind i mit øre, og det var der, jeg opdagede, at Katrine og Simon stod foran mig. ”Spasser!” var det eneste jeg fik fra dem før de faldt til jorden af grin.
Tak, for det havde jeg jo ikke allerede regnet ud, at jeg var. Mette stod nu også foran mig med et lille smil, som hun modsat næsten alle andre i salen prøvede at holde tilbage. Hun rakte mig en klud, før hun rystede på hovedet og sagde, at jeg skulle skynde mig at rydde op. Flere folk var vendt tilbage til deres kaffe, men nogle kiggede dog stadig på mig med underholdte øjne. Hvis det her ikke var pinligt, så vidste jeg ikke hvad var.

Hele opholdsstuen grinte højlydt, da Katrine fortalte både drenge og pigerne, hvad der var sket. Jeg prøvede desperat at gemme mig i min trøje. Der lød ekko af ordene spasser, idiot og tumpe. Jeg fik et lille puf på skulderen, og jeg kiggede bag ved mig, hvor Simon stod med en tom vandflaske. ”Næste gang må du vist hellere holde dig til den her. Så slipper vi både for, at du spilder, og hvis du nu skulle spilde ned af dig selv, vil farve ikke gøre sådan, at vi ikke kan se igennem”, sagde han med et lille vink. Hvorfor sker det her altid for mig?

Af Rikke Nygaard

 

Fake News var den sidste opgave inden jul for HHE-nyt-journalisterne. De skulle selv opfinde en nyhed, der kunne være sket på HHE, men undervejs i skriveriet fik de et par benspænd i form af navne, ord eller udtalelser, der skulle indgå i historien bestemt ud fra slag med en terning.

Fake News: En normal dag for en forstander

”Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke gjorde noget med det samme, det skulle jeg have gjort”, sagde Jens. Han plejede altid at vide, hvad han skulle gøre. Men ikke den her gang.

En morgen hvor jens var stået op og skulle op på Han Herreders, ligesom han plejede, så han, at sneen gik langt op over hans knæ. Han vidste, at han hurtig måtte komme ud på efterskolen og gøre et eller andet. Han troede også, det var slemt oppe på skolen. Han skyndte sig alt, hvad han kunne med at komme hen på efterskolen.

Da han kom ud på skolen, kunne han hverken se lærere eller elever, så han styrtede ned i foredragssalen for at se, om de var der. Han løb alt, hvad han kunne for at komme derned. Han lagde ikke mærke til, at han larmede, så han kom bare løbende ned i foredragssalen, hvor de alle sammen sad. Han grinede fjollet og satte sig bare stille og roligt ned og så tv avisen med alle de andre.

Efter det gik han bare videre, som om intet var sket. Han satte sig op på sit kontor, som han plejede. Alt virkede til, at det var helt normalt.

Men dagen var ikke helt normalt. Snart ville han blive udsat for hans sværeste opgave, som han aldrig troede han skulle blive udsat for.  Det bankede på hans dør. Der kom Cecilie ind. Hun græd utrolig meget. Hun havde fået et stort problem, som hun vidste, at Jens kunne løse.  Hun forklarede med meget hulkende stemme, at hun havde flirtet med to drenge på samme tid. Hun vidste, at hvis hun ikke fik styr på det her inden jul, så ville det ødelægge hele hendes jul.

Jens kiggede meget mærkeligt på hende. Han forstod ikke rigtig, hvorfor hun var gået til ham, men han skulle da nok hjælpe. Han forklarede hende, at hun skulle vælge ham, hun bedst kunne lide eller droppe dem begge to.

Hun gik ned til en af drengene og sagde det, som det var; at hun så en anden, en som hun hellere ville have. Drengene gik sammen og snakkede om, at Cecilie havde droppet den ene af dem. Den ene spurgte til den anden: ”Er hun rigtig sur?” Den anden svarede: ”Nej hun vil bare hellere have dig frem for mig”.

Drengene gik op til Jens og spurgte om, hvad de skulle gøre, for på grund af hende, var deres venskab ved at gå fra hinanden. Han syntes, at de skulle glemme hende, og at den ene lod være med at flirte med hende. De gik så ud af døren igen.

Jens sad tilbage inde på sit kontor og tænke: ”Nøøj hvor er jeg dog bare en god forstander, når jeg kan hjælpe så mange”.

Af Amalie Dahlgaard

 

Fake News var den sidste opgave inden jul for HHE-nyt-journalisterne. De skulle selv opfinde en nyhed, der kunne være sket på HHE, men undervejs i skriveriet fik de et par benspænd i form af navne, ord eller udtalelser, der skulle indgå i historien bestemt ud fra slag med en terning.