Kategori Arkiver: Nyt fra efterskolen | Han Herred Efterskole

Teateraften

Kl. 18:30 tirsdag d. 4. februar stod hele skolen klar iført cykelhjelme, og nogle også gule sikkerhedsveste. Foran os ventede en iskold og mørk cykeltur til Fjerritslev gymnasium, hvor vi skulle se en forpremiere på deres musical Atlantis. Allerede da jeg var i brobygning på gymnasiet, var de ved at øve på stykket.  Efter min mening kunne man godt mærke, at de havde arbejdet på det i lang tid; det virkede gennemarbejdet, og folk vidste lige præcis, hvad de skulle.

Stykket tog ca. 2 ½ time, hvilket for nogle af eleverne var meget lang tid. Gymnasiet havde dog været så betænksomme at bryde stykket op, så der var plads til en lille pause, hvor de bød på sodavand.

Vi har tidligere på skoleåret selv spillet skuespil, hvilket vil sige, at vi ved, hvad det kræver, når man skal ud på scenen og ”udstille” sig selv. Vi kender selv til nervøsiteten, og det synes jeg også, man kunne mærke på os som publikum. Selvfølgelig var der plads til et smil eller et lille bitte grin, hvis noget uplanlagt skete på scenen, men på trods af det, var vi stille, opmærksomme og et godt publikum.

Vores kære lærer Svend Åge sagde til mig: ”Da jeg hørte den første sang, tænkte jeg – at det sad ikke helt i skabet, måske var sangen for svær teknisk, da der blev sunget flerstemmigt, og de var måske ikke tonet helt ind endnu. Men senere hen blev det rigtig godt. Rigtig mange sang temmelig godt, og sangerne sørgede for, at det var en god oplevelse. Musikken var godt gennemarbejdet, men i helhedsindtrykket trak den meget simple og til tider også amatøragtige scenografi en smule ned.”

Mikkel Hosbond udtaler sig om stykket: ”Der var en masse fine sange, og skuespillerne gjorde et godt stykke arbejde”.

Sofie T siger: ”De havde taget noget gammelt og gjort det mere moderne, det var spændende at se. Jeg havde en dejlig aften”.

Selvom der var delte meninger om stykket, så tror jeg alligevel, at alle havde en god aften. Det er rigtig fedt at tage af sted som en skole og opleve noget sammen, selvom det bare er en relativt lille ting, i hvert fald i forhold til vores skilejrskole. Aftner som dem er med til at bringe os tættere sammen.

Af Johanne Andersen

Nye konstellationer

Jeg åbner døren og er spændt på, hvem der møder mig. Normalt kan man bare kigge på skiltet udenfor, så ved man, hvem der er derinde, men i dag er alting anderledes. Nogle vil måske endda sige, at alt er startet forfra.

Det startede i morges. Luften var fuld af spænding. Flere var ligefrem fanget af en blid form for frygt. I klasseværelserne sad eleverne delt op i små grupper sammen med en lærer. Nogle trak knap vejret. Marie holdt Emma og Johanne i hånden. Johanne havde svedige hænder. Hun var ved at køre sig selv helt vildt op. Marie tænkte bare: ”Så kom med de navne, hurtigt”. Rikke var både spændt og ligeglad. Ja, følelserne skreg gennem kroppene, og det var svært at vide, hvordan man skulle håndtere dem.

Så kom navnene et efter et.

”Det var heldigvis godt”, siger Marie med et smil, da hun skal huske, hvordan det var. ”Jeg var lettet”, supplerer Johanne.

Det har været dagen for den store værelsesflytning. Alle elever flytter, og værelserne bliver først offentliggjort på samme dag. Tænk sig at skulle skifte værelseskammerat og ikke have indflydelse på, hvem man skal bo med det næste halve år?

”Jeg håber, at det betyder, at man åbner sig endnu mere…. jeg mener, nu kender man allerede folk… tror man, men man kan altid lære dem endnu bedre at kende”, forklarer Johanne… og Marie nikker. Sådan har hun det også. ”Og så handler det om, at man jo gerne vil bo på et værelse, hvor man kan få lov at være sig selv og hygge, og får gæster… har det godt”, siger Rikke. Det var det, hun håbede, at de nye navne ville kunne give hende.

Når de svarer sådan, er det tydeligt, at de har forstået, hvorfor vi flytter værelser. Det handler om at lære nye at kende, noget de også fortæller, gjorde skilejrskolen ekstra god. At give eleverne mulighed for at se nye venskaber, hvor de ikke selv har kigget… og at bryde nogle af de gruppedannelser, der altid opstår, hvor mennesker mødes. Og det med at skabe hyggelige værelser for alle, er noget, der ligger os lærere dybt på sinde, når vi sammensætter værelserne. Det er derfor, vi i hemmelighed har lavet så mange udkast, før det endelige blev meddelt til eleverne.

Jeg åbner døren og er spændt på, hvem der møder mig. Normalt kan man bare kigge på skiltet udenfor, så ved man, hvem der er derinde, men i dag er alting anderledes. Nogle vil måske endda sige, at alt er startet forfra. Det er ikke de samme elever, der bor inde på værelset længere, og skiltet uden for døren er ikke blevet opdateret endnu, men da jeg træder ind ad døren, mærker jeg med det samme den spirende hygge blandt tre elever, der skal bo sammen det næste halve år…

Det har været store flytteværelsedag på efterskolen.

Af Nikolaj Rasmussen