Kategori Arkiver: Ikke kategoriseret

Efterskolernes aften d. 8. januar kl. 18.00-21.00

Onsdag d. 8. januar tænder vi lys i mørket.

Vi slår dørene op til åbent hus og er klar til at vise Jer rundt på skolen og give Jer et indblik i hvad der foregår på Han Herred Efterskole på en (næsten) helt almindelig aften.

Vi glæder os til at se Jer!

Tilmelding er ikke nødvendigt til dette arrangement.

“Lige nu og her” – årets forestilling på HHE!

Igen i år lagde dramaugen op til at eleverne selv var med til at producere alt – lige fra manuskript til kulisser, lyd, lys, dans og musik.

Mandag morgen startede vi fra scratch – kun med en ide til scener og nogle sange fra bandet TV2, som skulle danne rammen om stykket. Eleverne var allerede inden blevet introduceret til TV2’s sange, da skolen havde besøg af Steffen Brandt til en intim-koncert.

Deadlinen var skarp, da stykket allerede skulle vises for publikum om torsdagen, så alle var nødt til at arbejde intenst med de områder de havde valgt – skuespillere, dansere, lyd/lys, musik, make-up, kulisser og medie.

Selv om det til tider kunne virke som en umulig opgave, kom vi godt i mål og havde nogle underholdende aftener sammen med et veloplagt publikum.