Kategori Arkiver: Det sker på Han Herred Efterskole:

Er du vores nye kollega?

Vi søger to engagerede og inspirerende lærere med mod på at deltage i videreudviklingen af en god skole.

Vi kan tilbyde et udfordrende arbejde som årsvikarer i et dynamisk og velfungerende lærerteam med høj faglighed som kendemærke.

Vi har brug for lærere, som brænder for at undervise i flere af følgende fag:

Drengefodbold, tysk, matematik, dansk, håndbold, basket, badminton og løb.

Må meget gerne kunne spille til fællessang.   

Du vil også komme til at indgå i tilsyn aften/weekend.

Vi er en veludbygget, grundtvigsk efterskole med 21 ansatte, der indgår i et åbent og nært samarbejde med det mål at skabe trygge rammer for vore 118 elever på 9. og 10. klassetrin. Sammen med en solid boglig undervisning vægter vi idræt, gymnastik og musisk/kreative fag højt. Vi søger gennem et levende kostskolemiljø og et højt aktivitetsniveau at give eleverne et efterskoleophold fyldt med indhold, ansvarlighed og oplevelser.

Ansættelse sker iflg. overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Stillingen er på fuld tid.

Yderligere oplysninger hos forstander Svend Åge Nielsen på tlf. 98 21 17 75 eller mobil 22881734

Ansøgningsfrist: 10. juni 2016 – mail til info@hhe.dk
Ansættelsesdato: 1. aug. 2016

 

Infoaften mandag d. 6/6 – 2016

Ønsker du at blive en del af et fællesskab, hvor sammenhold og bevægelse er i fokus, er Han Herred Efterskole måske noget for dig.

Mandag den 6/6- 2016 kl. 19.00 er der infoaften, og du er velkommen til at komme og besøge os.

På denne aften vil du få en rundvisning af en af vores elever,  samt en kort introduktion til hvad vi som skole kan tilbyde.

Kom og mærk den gode stemning – hyggen på gangene og torvet og aktiviteterne i hallen.

Du tilmelder dig ved at ringe til skolens kontor senest dagen før på tlf. 98 21 17 75

Vi glæder os til at se dig.

slide1