Kategori Arkiver: Det sker på Han Herred Efterskole:

Overvejer du et efterskoleophold på Han Herred Efterskole?

… så skal du da komme til infoaften onsdag d. 24. august kl. 19.00! Vi afholder ca. 1 gang om måneden en infoaften, hvor man bliver vist rundt af én eller to nuværende elever. Ved det efterfølgende kaffebord orienterer vi om skolen og besvarer spørgsmål af enhver art.

Besøget varer som regel ca. 2½ time. Arrangementet begynder kl. 19.00, og man bedes møde præcis. Tilmelding er nødvendig og senest 2 dage før. Man bedes ved telefonisk tilmelding til kontoret oplyse, hvor mange man kommer.

Alle kommende elever, der er optaget, inviteres til et orienterende møde, som afholdes i maj måned inden skoleårets start.