Vi siger ikke til nogen, at Simone i dag gled ind i en lygtepæl, så hun bagefter kunne fortælle, at den faktisk ikke var så hård som ventet, så længe man bare styrede ind i det der orange polstring. Hun er nemlig bange for, at hun får dummehuen for dagens sjoveste styrt, hvis de andre finder ud af, hvad hun har lavet.

Vi har også aftalt, at vi ikke fortæller nogen om, da Rikke på vej ned ad grøn piste glemte at dreje, da det blev stejlt, og strøg ud i den dybe, bløde sne, så skiene til sidst stak op ad sneen, hvor hun lå, og Laura måtte komme til undsætning (Rikke kom grinende ned til os andre flere minutter efter).

At Lasse faldt af tallerkenliften med kun en ski på, så han måtte ned og stå i kø igen, er heller ikke værd at fremhæve.

Og at Bonde på et tidspunkt var på vej ned ad pisten med armene strakt ud til begge sider råbende: ”Jeg kan slet ikke finde ud af det her”, nævner jeg kun lige for sjov, for det fortæller slet ikke noget om, hvor god han blev til at stå på ski.

Vi har nemlig bestemt os for ikke at sige det her til nogen, fordi de alle sammen (og de andre på holdet) i løbet af dagen fik rigtig godt styr på deres ski. Og det er endda allerede her på førstedagen på slalomski. Vores hold tog den ene bakke efter den anden i sikker stil. Så det var derfor med armene i vejret og det store smil fremme, at vi sidst på eftermiddagen gik med skiene i hånden tilbage til hytterne. Stolte kunne eleverne fortælle om de stejle, skræmmende bjerge, de havde klaret at køre ned ad. Og på det tidspunkt (der efter dagens sidste tur) var der oven i købet sol og smuk udsigt ud over dalen. Så bliver slalom ikke meget bedre.

Og hvis nogen skulle være i tvivl; Kristian Lykke har også lært at stå på slalomski.

Af Nikolaj Rasmussen

billede ski 5