Det sker på skolen:

Januar og skitur

Januar måned er kommet, men på Han Herred Efterskole er der ingen vinterdepression. Tværtimod er humøret højt, særligt ovenpå efterskolernes aften hvor 62 familier var på besøg og hvor skolens nuværende elever og ansatte flot viste skolen frem med rundvisninger, fortællinger og blandede aktiviteter. I denne uge har vi terminsprøver og gymnastikdage, hvor eleverne blandt andet forbereder sig til sommerens prøver og forårets mange gymnastikopvisninger.
Fredag d. 26 januar tager alle skolens elever og mange ansatte afsted på en skitur til Sverige, hvor den står på 2 dages langrend og 3 dages alpin. Det bliver en forhåbentlig sjov og lærerig tur, med mange gode oplevelser til følge.