Det sker på skolen:
Forside / Det sker på Han Herred Efterskole: / December, snart jul og efterskolernes aften 10. januar.

December, snart jul og efterskolernes aften 10. januar.

Eleverne har oplevet meget det sidste stykke tid. Det er blevet til projektarbejde for 9. klasserne, mens 10. klasserne stiftede bekendtskab med deres fremtid i samme uge hvor de var i brobygning på forskellige videregående uddannelser. I uge 48 var der dramauge hvor der blev startet med ingenting mandag morgen, men hvor stykket alligevel endte med flere flotte forestillinger torsdag og fredag. Imponerende hvordan elevernes kreativitet kom til syne på flere forskellige måder, og hvor alle elever samtidig havde stor andel i stykket – selvfølgelig sammen med de mange lærere der gav en hånd med.

Nu venter julen snart om hjørnet, familiens fest. Vi oplever, at eleverne her på skolen også er igang med at danne deres egen familie, eller ihvertfald er blevet en del af et forpligtende fællesskab. Et fællesskab som kan vare ved i mange år. Fællesskabet skal på mandag og tirsdag gennem 2 terminsprøver samt en gymnastikformiddag og en juletur, inden vi onsdag siger god ferie og på gensyn.

Fællesskabet kommer på en stor opgave Onsdag d. 10 januar, hvor der er efterskolernes aften. Vi håber på, at mange vil komme og opleve skolen denne aften, og få et glimt af de mange sjove og lærerige oplevelser eleverne får på Han Herred Efterskole. Det er i tidsrummet 18-21.

God jul og et godt nytår til alle.